Hvorfor bo her?
Vi har alle vores helt egen grund til, at vi har valgt at bo her i Ebberup og omegn.
Læs nogen af dem her.
Aktiviteter
“Vores famile nyder en tryg hverdag med skole i baghaven og et aktivt idrætsliv. Det er super vigtigt for os, at skolen er god, og det må vi sige den er, der er dygtige lærere, der også forstår at undervise sådan et par meget aktive drenge som vores”
jacob medici
FÆLlESSKAB
“Jeg holder meget af Ebberup, især pga. det fællesskab der er. Alle kender alle, så det er rigtig dejligt, at man kan tage en tur i Hallen eller i vores lokale købmand Marlene, hvor man så stensikkert møder nogen man kender”
Mads Haugaard
harmoni
”Som kontrast til en travl hverdag, er det fantastisk at bo lige midt i det smukkeste naturområde med åbne vider, højt til himlen og omsluttet af fred, ro og harmoni”
Louise & Christian dollerup
udvikling
“Jeg er glad for det sammenhold og det fællesskab, vi har i byen. Jeg synes, at vi har ret meget at byde på her i Ebberup, og jeg tror på tilflytning og udvikling i Ebberup + Omegn”
Pia Johansen
NÆRHED
“Hvorfor bo i Ebberup: For børnenes skyld! Her kan børnene opleve nærhed og tryghed. Gode skole- og dagstilbud. Fantastisk idrætsforening med er bredt tilbud for alle børn. Engagerede frivillige der arbejder for at skabe gode rammer for alle børn og unge”
karin christiansen
muligheder
“Jeg er glad for at bo i Ebberup fordi der er sammenhold, altid en i nærheden man kan bede om hjælp, dejlige omgivelser i form af skov og strand. Mange gode muligheder for aktiviteter i foreningslivet”
anette søby
SAMMENHOLD
“Hallen er det første projekt som jeg husker skabte et enormt sammenhold i Ebberup. Dem har der været mange af siden og jeg er super stolt af Ebberup og det er grunden til at jeg bor i Ebberup”
flemming kjær
venskaber
“Vi havde lige stiftet familie og ønskede et roligt sted at bo nær vores firma, med mulighed for at vores børn kunne gå i skole fra start til slut, og have fritidsaktiviteter og venner indenfor rækkevidde”
Joakim og pernille johansen
Hvorfor bor du her?
Titel = et ord
Del din historie og et billede med os. Send din tekst Ca. 200 tegn eller 35 ord, om hvorfor du har valgt at bo her, eller fortæl hvad der er helt særlig ved Ebberup og omegn.